Lovstof

Før domstolene kan dømme bagmændene for menneskehandel, er der nødt til at være enighed om, hvordan menneskehandel defineres og hvordan den skal straffes.

Er det fx menneskehandel når bagmændene snyder ofrene, så de har et andet job end de troede? Eller er det menneskehandel når offeret selv har ønsket at flytte, men ikke har følt, der var et valg? Eller er det menneskehandel når ofrene faktisk har mulighed for at gå til politiet og melde det?

Denne mappe er tom.

Palermoprotokollen

FN (de Forenede Nationer) bestemte i 2000 at gøre noget ved menneskehandel. Det gjorde man ved at underskrive et fælles dokument i Palermo på Sicilien. Det kom derfor til at hedde Palermo-protokollen. I Palermo-protokollen beskrives hvad menneskehandel er, og hvem der kan straffes for det.

SE HELE PROTOKOLLEN

Straffeloven

Menneskehandel er i Danmark indskrevet i Straffelovens kapitel 26: Forbrydelser mod den personlige frihed. Af loven kan man se at det både er dem, der hjælper med at transportere ofrene til Danmark, og dem der fx har dem boende eller er med til at udnytte dem, der kan straffes. 

SE HELE LOVEN

FN Børnekonvention

FN vedtog i 1989 Konvention om Barnets Rettigheder – eller Børnekonventionen. Med Børnekonventionen har FN-landene skrevet under på en aftale om hvilke rettigheder alle børn bør have. Flere af artiklerne – eller kapitlerne – omhandler overgreb mod børn der er ofre for menneskehandel. For eksempel slår Børnekonventionen fast at børn har ret til beskyttelse mod mishandling, seksuelt misbrug og alle andre former for udnyttelse.

LÆS MERE OM BØRNEKONVENTIONEN

Menneskerettigheder

Efter 2. verdenskrig vedtog FN Verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det betød at mennesker over hele jorden i princippet er sikret fx retten til livet, religionsfrihed, personlig sikkerhed, retten til retfærdig rettergang, ytringsfrihed og respekt for privatlivet. Menneskerettighederne bliver sikkert brudt hver eneste dag, et eller andet sted i verden. Men med erklæringen er det blevet nemmere at lægge pres på lande der ikke overholder menneskerettighederne. Og det er blevet nemmere at arbejde sammen for at hindre sager fx om menneskehandel.

LÆS MERE OM MENNESKERETTIGHEDERNE

EU Charter

EU vedtog i år 2000 Chartret om grundlæggende rettigheder. Et charter er et formelt dokument hvor EU-landene skriver under på fælles beslutninger.  I chartret beskrives en række grundlæggende rettigheder, som medlemslandene er blevet enige om at alle borgere i EU har krav på. Det drejer sig fx om frihed, ligestilling og solidaritet. Artikel 5 i chartret beskriver forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde.

LÆS MERE OM CHARTRET

EU Direktiv

EU’s direktiv om fore-byggelse og bekæmpelse af menneskehandel 
fastsætter minimumsregler for EU for afgrænsningen af forbrydelser og sanktioner i forbindelse med menneskehandel. Med direktivet følger fælles bestemmelser med henblik på i højere grad at forebygge denne form for kriminalitet og beskytte ofrene herfor.

LÆS MERE OM DIREKTIVET

CEDAW-konventionen

CEDAW-konventionen er også kendt som kvindernes grundlov og blev vedtaget af FN i 1979. Den kræver ligestilling for kvinder, både politisk, økonomisk, socialt og kulturalt. 185 lande har underskrevet konventionen.

LÆS MERE OM KONVENTIONEN

Europarådets konvention

Europarådets konvention mod menneskehandel er fra 2005. Den tager udgangspunkt i menneskerettighederne og har fokus på beskyttelse af ofre for menneskehandel. Ikke-diskrimination og kønsligestilling er gennemgående principper i konventionen.

LÆS MERE OM KONVENTIONEN